Det er altid en stor fornøjelse og ære at dømme i Danmark – især på denne Jubilæumsudstilling med et smigrende antal tilmeldte på 95.
Det nye præmieringssystem introduceret siden jeg sidst dømte, hvor nummererede trin er blevet erstattet med mere præcis tekstede trin snarere end 1-4 viste sig tanke-provokerende og fjernelse af det separate certifikat-kvalitet til hund af klar champion-kvalitet var måske en personlig skuffelse.
Top-bedømmelsen er nu excellent – fulgt af very good hvilket jeg føler giver det indtryk at de, der ”kun” fik ”very good” måske manglede i kvalitet. Men jeg kan forsikre hver modtager af ”Very good” at dette helt sikkert ikke var tilfældet, i alt fald ved denne lejlighed.
Som i de fleste af de lande, hvor jeg har haft den ære at dømme, følte jeg at kvaliteten i bredden var mere synlig for tæverne end for hannerne – og åben tæveklasse på 23 dejlige damer vil leve længe i min erindring.
Baby klasserne fra 3 til 6 måneder er altid en fornøjelse at dømme – men er udfordrende, da udviklingshastigheden mellem disse aldersgrænser er så store. Men jeg kunne uden problemer tildele ”Særdeles Lovende” til de fleste af disse dejlige babyer, der alle var vel trænede og særdeles selvsikre.
Sidst jeg dømte i Danmark erindrer jeg at jeg var lettere skuffet over farven af nogle af de blue merles. I dag var situationen den helt modsatte og jeg var mere end imponeret over de dejlig klare sølvblå – hvoraf hovedparten var vel brudte og marmorerede.
Tricolours og sort/hvid havde ligeledes den mest misundelsesværdige dybt skinnende sorte pels – og jeg mener at alle tricolour på nær en havde varm tan.
Præsentation og kondition var reelt universelt indlysende – og jeg tror ikke jeg nogensinde har dømt en udstilling med så rene og glinsende tænder. De fleste hunde havde vel tilbagelagte skuldre, men der kunne ses nogle overarme der kunne have været bedre vinklede og en eller to skuffende kunne have en lidt bedre knævinkling..
Størrelsen var hovedsageligt meget ensartet med kun meget få og meget indlysende store drenge og piger. Til hanhunde-certifikatet kunne jeg ikke se nogen bedre end vinderen af den meget stærke Junior-klasse – Poulsgaards Ironside (GBCH NOCH SRCH DKCH Japaro by Design x DKCH Poulsgaards Take My Heart). En simpelthen fremragende gylden zobel på næsten 10 måneder, der er velsignet med et dejligt forfinet hoved, hvor de enkelte elementer samles til det søde udtryk vi stræber efter. Ikke bare et smukt ansigt, han er særdeles velbygget og vel balanceret med det perfekte længde til højde-forhold-han bevægede sig elegant og afslappet med lange skridt i profil og korrekt singel-tracking i front. Jeg er overbevist om at dette var det første af mange vundne certifikater. Pynten på en dejlig kage er en perfekt passende pels ag excellent struktur – under hensyntagen til hans alder.
Bedste tæve blev vinderen af åben-klasse – Poulsgaards Take Me To Heaven (RUCH MDCH NOCH INTCH SECH Valerina Ross London x DKCH Poulsgaards Just A Dream) og jeg kan se af kataloget at hun er kuldsøster til moderen til min hanhunde-certifikatvinder – og hun måtte vinde over en stærk udfordrer for at sikre sit certifikat – fra min hanhundevinder Ironside´s kuldsøster !! Snak så om at holde det i familien !!
”Take Me To Heaven” er en vidunderlig helt uoverdreven mørk skygget zobel på 4 år, der her vandt sit andet certifikat. Hendes hoved har den korrekte kileform og hendes søde udtryk toppet af velbårne ører mindede mig meget om min ”GBCH Hatmere Hold the Dream”. Meget velbygget og den mest elegante og yndefulde i bevægelse – hun er så fuldstændigt velbalanceret at jeg kun ville ønske at det uregerlige hår på lænden ikke gav et forkert indtryk af hendes toplinie!!
At finde Best-in-Show var sandelig en vanskelig afgørelse, både han og tæve bevægede sig lige godt, men ved afslutningen af en lang dag kunne et tabe af koncentrationen ses hos den unge han – så det var mig en stor glæde at give den ultimative anerkendelse til tæven.
Jeg vil takke jer for at bringe så dejlige hunde til mig til bedømmelse. Ikke kun i udseendet men også i personlighed. At blive hilst af så mange logrende haler på bordet var en fornøjelse og mere end lejlighedsvis ”travle tunger” sikrede at jeg havde den reneste næsetip i Danmark den dag !!
Malcolm Hart